Turen i dag startede på Brugsens parkeringsplads i Skårup. Herfra gik vi nordpå forbi Skårup Fri Fagskole. Se kort nederst i opslaget. På marken lige efter står tre heste. Man kan se, hvordan de er lavet fra "skelet" til færdig figur.
Hvor Øhavsstien drejer østpå. |
Markvejen, der fører ned til herregården Vejstrupård. |
Stien ned mod ådalen. |
Lige oven for gangbroen støder vi igen til Øhavsstien. Den følger vi ned til Vejstrup Vandmølle.
Vejstrup Vandmølle med herregården Vejstrupgård i baggrunden. |
Spejdernes shelter. Kan bookes på shelterapp'en. |
Er bænkesættene optaget, er der flere lave bænke omkring et bålsted længere fremme. Ret derefter fører en gangbro os videre på Øhavsstien.
Herefter går det sydpå langs åen ad den skønneste skovsti de næste ca. 3 km.
Til sidst drejer stien til højre, og efter at have passeret en gangbro, kommer vi op på Ågårdsvej.
Her krydses åen og dalen forlades. |
Øhavsstien følger Ågårdsvej og munder ud i Vængemosevej. Ca. 300m oppe ad Vængemosevej drejer Øhavsstien vestpå. Efter godt 400m ad markvejen og langs en lille skov, kommer vi til en kaffeplet med et fint nyt bænkesæt; meget passende til dagens frokostpause.
Stien fortsætter vestpå til Åbyskovvej, hvor den drejer til venstre. Her følger vejen ca. 200m, hvorefter Øhavsstien fortsætter vestpå og snor sig gennem landskabet, til den munder ud i Skårupørevej. Øhavsstien fortsætter herfra videre mod Svendborg, men vi skal tilbage til bilerne, så vi drejer til højre og går de sidste godt 2 km ad Skårupørevej tilbage til udgangspunktet.
Her passerer vi både Skaarupøre Vingård og det lille brænderi Aqua Vitae.
Vil I undgå turen på asfalt, kan I, i stedet for for enden af Åbyskovvej at dreje til venstre ad stien langs hegnet, gå ligeud ad den gamle kirkesti over markerne.
Muligvis kan I gå ligeud hele vejen.
Alternativt kan du parkere ved Vejstrup Kirke, gå forbi Vejstrup Vandmølle, ned gennem ådalen til stranden og langs kysten til Nyskov. Derfra går der en skovvej ind i landet. Skovvejen svinger rundt forbi herregården Tiselholt. Derfra følger du alléen op til Tiselholtvej, som du følger op til landevejen og tilbage til udgangspunktet.
Klik på kortet, og du kommer til en beskrivelse af denne tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar