Efter at have læst Gitte Holtzes "Jeg lever", var jeg solgt.
”Jeg lever” er Gitte Holtzes personlige beretning fra en af de længste og hårdeste vandreruter i verden, og om hvordan hun i den barske natur genfandt sig selv og sin indre ro efter sin livskrise.
Gitte Holtze gik Pacific Crest Trail, en tur gennem et omskiftende og nådesløst klima på 4.265 kilometer med start i Mexico og mål i Canada. Hun ville bearbejde sin sorg over sin afdøde far, genfinde sin identitet og frigøre sig selv fra et nedbrydende forhold.
"Jeg lever" er et inspirerende vidnesbyrd om Gitte Holtzes hårde kamp for at finde selv igen, og om en fantastisk rejse med utrolige møder med naturens vildeste sider og forskellige kulturer, som har ændret hende for altid.
Jeg har roet kajak i mange år, og det fortsætter jeg også med, men de senere år er jeg begyndt at vandre og finder større og større nydelse ved at vandre - også fordi det er så meget lettere. Der skal ikke det store udstyr til, du er ikke så afhængig af vejret, det kan lige så godt foregå om vinteren, og du kan uden videre gøre det alle steder i verden. Det eneste, det kræver, er viljen og et par gode sko.
Ud at gå
Jeg startede med at gå seriøst efter en hike and bike-rejse til Toscana med Topas i juli 2017.
Vi var slet ikke fit nok ift. til de vandreture, der blev arrangeret, men jeg blev hooked. Jeg havde indkøbt et par flotte røde Sportiva TX4 GTX-sko. Alle andre gik i vandrestøvler - det var midt om sommeren, men man er vel rigtig vandrer! Jeg vidste dog instinktivt, at jeg var på rette vej. Desværre var skoene lige det mindste, og er siden blevet skiftet ud med nogen, der er knap så stive i sålen og et nummer større.
Da jeg kom hjem, oprettede jeg en Ka'hike-gruppe under Troense Kajakklub og meldte mig ind i en Facebookgruppen "Sydfynske Vandringer". I begge grupper har jeg deltaget i rigtig mange ture og selv arrangeret en stor del af dem.
Et par gode sko
 |
| 12.2.2020 |
Gitte Holtze havde slidt seks par sko op på sin tur. Hvilke sko? Altra Lone Peak 3.5. Sådan nogle måtte jeg derfor have. I mellemtiden var Altra Lone Peak kommet til version 4.0, så sådan et par erhvervede jeg mig i december 2019. Senere kom version 4.5, så dem fik jeg i maj 2020. Det særlige ved Altra Lone Peak er den meget store tåboks og det faktum, at de er zero drop. Læs mere..
På et tidspunkt læste jeg, at Altra Lone Peak ikke har det bedste grip, og efter nærmere research faldt valget på et par Inov-8 Terra Ultra G 270. Link til GearLabs review. Inov-8 Terra Ultra G 270 er også zero drop. Tiden vil vise, hvilke der skal med til England.
Jeg bruger dog stadig mine to par støvler, Scarpa Zociac Plus Mid GTX og Keen Gallo Mid WP, som jeg købte i januar 2018. Jeg brækkede min fod i juni 2020, så jeg har haft brug for den støtte støvlerne giver, og så har der været vinterdage og mudrede stier, hvor det har været bedre med støvler.
Update: Jeg fik d. 5. februar 2020 et par nye støvler. Et par Hoka One One Sky Toa. De er som en drøm at gå i, og så opfylder de behovet: Fodtøj med membran, så de er så godt som (svækkes med alderen) vandtætte og LETTE. De vejer kun 857 g.
Ud at vandre
I påsken 2020 var jeg klar til at vandre med "hus-på-ryg". Sammen med Annie, Jonna og Cecilie planlagde vi at gå 5-6 dage ad Hærvejen fra Viborg og sydpå. Alt var klart, men så kom Coronaen, og det blev anbefalet ikke at rejse unødigt rundt i landet. Vi var derfor nødsaget til at tænke i alternativer. Vi kendte Langeland fra at have gået både Øhavsstien, kysten rundt og mange andre ture på kryds og tværs, så Langeland blev det.
Vi var megaheldige med vejret, vi klikkede sammen og de 100 km fra syd til nord plus plus blev tilbagelagt med højt humør på 6 dage. Mer' vil have mer' og tak I tre for at have tændt ilden.
Fortsættelse følger om hvorfor England Coast Path og om forberedelse, dvs. træning, ultraletvægtsudstyr, litteratur, økonomi osv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar