Første dag i mit nye liv

Mange har deres identitet stærkt knyttet til deres arbejde. Det har jeg kun i mindre grad haft. Jeg har bygget uddannelse på uddannelse og har de seneste 9 år arbejdet som kommunikationsmedarbejder på Svendborg Museum. Ikke noget, jeg decideret har uddannet mig til, men alligevel et job, jeg har været ualmindelig glad for, dels fordi jeg har brugt mine mange kompetencer, og det har jeg fået stor anerkendelse for og dels fordi, det har været et spændende og rart sted at arbejde.

Dagens foto: Birgit, som jeg har arbejdet en del sammen med. Hun er for længst gået på pension, og er nu frivillig på Svendborg Byhistoriske Arkiv langt fra sin vanlige hverdag som arkæolog på Moesgård Museum. Hun har bidraget til flere bøger og udstillinger på Svendborg Museum.

Nu er det slut - eller rettere jeg har besluttet mig for at sige farvel til arbejdslivet. Fra at have arbejdet på fuld tid, gik jeg i år ned på knap halv tid og kunne have fortsat næste år som løst ansat til bestemte opgaver. Det har jeg besluttet mig for at takke nej til. Den langsomme nedtrapning har gjort, at den anden del af mit liv er kommet til at fylde mere og mere. Jeg har roet kajak i snart 14 år og begyndte for et par år siden at vandre. Det sidste er begyndt at fylde ret meget, fordi jeg finder stor tilfredsstillelse ved at arrangere ture - hvilket jeg så gør 1-3 gange om ugen.

Jeg har ingen private relationer til mine kolleger. Til gengæld har jeg mange venner, hvor de fleste har relation til enten kajak eller vandring. Nu glæder jeg mig til den sidste arbejdsdag d. 17. december, hvorefter jeg får den fulde frihed og kan ro eller vandre alt det, jeg lyster.