land.
Wonderful weather. I left Troense and went east. Only a little wind and small waves. I plugged my Mp3 with Stieg Larsson's krimi in my ears and paddled ahead. Passed The Castle of Valdemar and went close to the coast. After a while too close. Suddenly there were not much water under the keel, in fact so little that I decided to step out of the kayak and go ashore.
Lørdag d. 31. maj roede vi 8 kajakroere i medvind og medstrøm vestpå langs Tåsinges kyst. Vi lagde til over for Iholm, hvor den 9. roer stødte til os. Vi drak kaffe og spiste Winnies chokoladekage. Ud for Vornæs Skov stak vi nordpå med kurs mod Skarø. Vi krydsede sundet på 20 min. og var hurtigt fremme ved hytten lidt nordvest for havnen.
Efter at have indlogeret os, spist frokost, inspiceret øen og fået os en kop kaffe var vi seks, der ville Skarø rundt. Henrik strøg afsted og var hurtigt ude af syne. Birthe, Jytte og jeg roede hen til tangen, hvor vi bar kajakkerne over og roede videre på vestsiden, mens Gudrun og Silja tog turen hele vejen rundt om tangen. Da vi nåede til en lille tange sydøstpå var vinden og strømmen så stærk imod os, at vi opgav og vendte rundt. Vi fløj tilbage og mødte Gudrun og Silja. "I kommer snart til et sted, hvor I må opgive", sagde jeg. Det var "push-wordet", så de opgav ikke og nåede hele vejen rundt samtidig med, at vi nåede tilbage til tangen, hvor vi bar kajakkerne over. Her opgav vi også at sætte kajakkerne i vandet igen, lod dem ligge til næste dag og gik hjem.
Her ventede der os et dejligt bad og et storslået måltid med vin, grill, kartoffel- og broccolisalat - altsammen noget Henrik havde købt ind til, forberedt hjemmefra og gjort færdigt, mens vi andre drak kaffe eller vin, nød udsigten med det skotske højlandskvæg i forgrunden på Skarøs marker, havet i mellemgrunden og Ballen og Lehnskov Stand i baggrunden. Vi snakkede og grinede kun afbrudt af en pegen og "se de legende harer på markerne".
Så var vi klar til hjemturen. Turen over sundet gik tjept, selvom der var store bølger. Det var først, da vi satte næsen mod øst, at vi fik modvinden og modstrømmen at mærke. Hele turen hjem foregik i traktorgear og var i den grad et knokkelarbejde. Vi lagde til ved Bækkehave Fyr, hvor vi spiste vores frokost. Derfra sagde vi farvel til Henrik, der speedede op og nåede hjem længe før vi andre. Finn blev fulgt af Silja et stykke mod Rantzausminde. Gudrun, Jytte, Winnie, Silja og jeg nåede Troense ved 17-tiden, mens Karen og Birthe ankom en halv time senere. De havde holdt endnu en pause på vejen.
Ed havde bestilt en ny flagstang. Den gamle var af træ og rådnet op for neden. Der var allerede savet af den flere gange. Jeg syntes, den var for lille, så Ed bestilte en i glasfiber på 12 m. Grantræet ved siden af havde "spist" flere vipler, så der var ikke andet at gøre end at fælde det. Det ses lige til venstre for flagstangen, og var faktisk at regne for to træer. Ed havde vokset glasfiberstangen efter råd fra kolleger. Så varer det længere tid, før den bliver misfarvet. Den var meget tung at rejse for os to alene, men det lykkedes. Desværre er betonklodsen skæv, hvilket betyder, at flagstangen står skævt. Vimplen, der er hængt op, er købt til en 8 m stang, så den ser lidt stumpet ud. Ergo: Vi ønsker os en vimpel til en 12 m. stang. Vores flag er til 10 m., så det går nok.
Vi havde alletiders tur til London i bededags-
I løbet af de 5 dage, vi har i Hoi An, når vi at bestille en masse tøj til Merete, en jakke til Emil og lidt til os selv (på fotoet er det Bao, Thao og to af pigerne fra Bibi, Thaos butik), vi besøger Mai, og jeg får manicure, pedicure og massage, vi cykler rundt, spiser fantastisk lækker mad - bl.a. frokost på Café Lighthouse hos Hans og Linh. Videoen er optaget fra deres hus og over mod byen. Vi vender også tilbage til damerne, der sælger kyllinger. Det vækker altid stor jubel, når vi kommer tilbage med billeder taget sidste gang, vi var der. På fotoet kigger de på et foto, som er taget af dem, da de kigger på et foto, som er taget af dem forrige forrige gang.
have en ny computer, og så blev der ellers købt ind til Tet. Wisky i kassevis, men det kan man jo også sagtens, når en flaske kun koster ca. 10 kr. Der blev købt så meget, at Thao ringede efter en vogn til at hente alle varerne - og os. Alt, hvad vi købte var Colgate tandbørster; 10 i en række for mindre end én koster i DK - og så nogle tørrede, vacuumpakkede rejer.
Fra Georgetown på Penang sejlede vi til Langkawi en rigtig Bountyø længere nordpå. Her havde vores glimrende rejsebureau valgt at indlogere os på Berjaya Beach and Spa Resort. Et resort med 502 værelser
placeret i små hytter rund omkring på en bjergskråning. Nogle bygget på pæle helt ude i vandet. (Se billede i tidligere indlæg). Vores var monkey class og placeret oppe mellem træer, buske og - aber. Vi ankom d. 30. dec., så Mariannes fødselsmiddag 
blev indtaget på en af resortets 4 restauranter – en kinesisk. Menuen stod på pekingand, chicken in claypot, kinesisk broccoli med hvidløg og ris. Til dessert: almond curd with longan fruit og cappuccino. 
Næste dag lå vi bare på vores solbænke og læste bøger, badede og slappede af indtil det store nytårsarrangement skulle løbe af stablen. Langkawi er toldfrit område og øen har sin egen internationale lufthavn ikke særlig langt fra dette resort. Dvs. mange af gæsterne tilbringer al deres tid på resortet.
Der er swimmingpools i flere niveauer. Én endog med en bar, du kan svømme hen til o
g sætte dig på en af de stole, der befinder sig under vandet. Der er masser af aktiviteter, man kan deltage i - lige fra dykkerture til vandski ($). Der var vældig mange ikke særlig behagelige russere.
Personalet på resortet havde arbejdet på forberedel- serne til den store nytårs galla middag i en hel uge. Temaet var Borneo Nite og 700 mennesker skulle bespises og underholdes. Der var dækket op på stranden med runde borde, der var scene og borde til buffeter og barer hele vejen rundt. (På billedet peger Ed på det sted, hvor vi skal sidde senere den aften).
Kl. blev 18.30, og vi gik i vores fineste tøj til festen. Ved indgangen fik vi gaver. I den ene hånd fik vi en flettet kurv fra Sarawak indeholdende en halskæde og et armbånd, typiske malaysiske smykker. 
I den anden hånd fik vi en kokosnød med sygerør. Vi fik anvist vores pladser. Alle tjenere og andet personale var i det fineste tøj. Der var en tjener pr. bord, som således servicerede os 10 ved vores bord hele aftenen. Vi havde fået selskab af 4 franskmænd, 2 fra UK og 2 fra Sydafrika. (Det er de sidste 4 nævnte på billedet).
Der blev sagt værsgo, da alle de Borneo- pyntede buffeter var klar. Jeg fik fyldt den første tallerken med kæmpe tigerrejer, lobster, soft shell crabs og muslinger, nej hvor lækkert.
Der var underholdning flere gange i løbet af aftenen og kl. 24 var der fyrværkeri.
