Hoi An i Vietnam

Vi ankommer til lufthavnen i Da Nang lidt over middag og Thao er kommet for at hente os. Der var 32 grader i Singapore, men kun 19 og overskyet i Da Nang.Thao har vinterjakke, halstørklæde og handsker på. Temperaturen er helt tilpas for os.
Vi kører de 50 km til Hoi An og bliver indlogeret på det hotel, Troels har bestemt for os. Vi får et prima værelse med balkon og udsigt over swimmingpoolen, som pga. af vejret ligger fredeligt, ubenyttet hen.
I løbet af de 5 dage, vi har i Hoi An, når vi at bestille en masse tøj til Merete, en jakke til Emil og lidt til os selv (på fotoet er det Bao, Thao og to af pigerne fra Bibi, Thaos butik), vi besøger Mai, og jeg får manicure, pedicure og massage, vi cykler rundt, spiser fantastisk lækker mad - bl.a. frokost på Café Lighthouse hos Hans og Linh. Videoen er optaget fra deres hus og over mod byen. Vi vender også tilbage til damerne, der sælger kyllinger. Det vækker altid stor jubel, når vi kommer tilbage med billeder taget sidste gang, vi var der. På fotoet kigger de på et foto, som er taget af dem, da de kigger på et foto, som er taget af dem forrige forrige gang.
Den 3. kommer Troels hjem fra tur og d. 4. kører vi til Da Nang. Ed sidder bag på Troels' motorcykel, og jeg sidder bag på Thaos. (Stort set alle motorcykler i Vietnam ser ud som Honda 50 fra 70'erne). Vi kører først til SOS-børnebyen og besøger Nhung, som er vores fadderbarn. Det var en rigtig god oplevelse. Hun var meget genert til at begynde med, men tøede op og var tilsyneladende glad for vores besøg (og alle gaverne). Derefter kørte vi i Metro og købte ind for flere millioner. Når 10.000 dong = 3,17 kr. kan det jo nemt blive til millioner. Bao skulle have en ny computer, og så blev der ellers købt ind til Tet. Wisky i kassevis, men det kan man jo også sagtens, når en flaske kun koster ca. 10 kr. Der blev købt så meget, at Thao ringede efter en vogn til at hente alle varerne - og os. Alt, hvad vi købte var Colgate tandbørster; 10 i en række for mindre end én koster i DK - og så nogle tørrede, vacuumpakkede rejer.
Næste aften, som var vores sidste, spiste vi super lækker mad sammen med Troels, Thao og Bao hos Kalle. Jeg skal love for, at både Troels og Thao formåede at sætte griller i hovederne på os ift. at flytte til Vietnam. Heldigvis afslørede de, at de har planer om at komme til Danmark til juni. Det glæder vi os meget til.

Langkawi

Fra Georgetown på Penang sejlede vi til Langkawi en rigtig Bountyø længere nordpå. Her havde vores glimrende rejsebureau valgt at indlogere os på Berjaya Beach and Spa Resort. Et resort med 502 værelser placeret i små hytter rund omkring på en bjergskråning. Nogle bygget på pæle helt ude i vandet. (Se billede i tidligere indlæg). Vores var monkey class og placeret oppe mellem træer, buske og - aber. Vi ankom d. 30. dec., så Mariannes fødselsmiddag blev indtaget på en af resortets 4 restauranter – en kinesisk. Menuen stod på pekingand, chicken in claypot, kinesisk broccoli med hvidløg og ris. Til dessert: almond curd with longan fruit og cappuccino.

Næste dag lå vi bare på vores solbænke og læste bøger, badede og slappede af indtil det store nytårsarrangement skulle løbe af stablen. Langkawi er toldfrit område og øen har sin egen internationale lufthavn ikke særlig langt fra dette resort. Dvs. mange af gæsterne tilbringer al deres tid på resortet.

Der er swimmingpools i flere niveauer. Én endog med en bar, du kan svømme hen til og sætte dig på en af de stole, der befinder sig under vandet. Der er masser af aktiviteter, man kan deltage i - lige fra dykkerture til vandski ($). Der var vældig mange ikke særlig behagelige russere.

Personalet på resortet havde arbejdet på forberedel- serne til den store nytårs galla middag i en hel uge. Temaet var Borneo Nite og 700 mennesker skulle bespises og underholdes. Der var dækket op på stranden med runde borde, der var scene og borde til buffeter og barer hele vejen rundt. (På billedet peger Ed på det sted, hvor vi skal sidde senere den aften).

Kl. blev 18.30, og vi gik i vores fineste tøj til festen. Ved indgangen fik vi gaver. I den ene hånd fik vi en flettet kurv fra Sarawak indeholdende en halskæde og et armbånd, typiske malaysiske smykker. I den anden hånd fik vi en kokosnød med sygerør. Vi fik anvist vores pladser. Alle tjenere og andet personale var i det fineste tøj. Der var en tjener pr. bord, som således servicerede os 10 ved vores bord hele aftenen. Vi havde fået selskab af 4 franskmænd, 2 fra UK og 2 fra Sydafrika. (Det er de sidste 4 nævnte på billedet).

Der blev sagt værsgo, da alle de Borneo- pyntede buffeter var klar. Jeg fik fyldt den første tallerken med kæmpe tigerrejer, lobster, soft shell crabs og muslinger, nej hvor lækkert.

Der var underholdning flere gange i løbet af aftenen og kl. 24 var der fyrværkeri.